Center Møllegården tilbyder en bred vifte af aktiviteter.

Aktiviteterne henvender sig til de pensionister og efterlønsmodtagere, som har interesse i at deltage i én eller flere aktiviteter. Er dette noget for dig, kan du efterfølgende blot møde op eller kontakte holdlederen.

Har du en interesse eller et talent, som du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen til at henvende dig på Center Møllegården. Vi vil altid gerne hjælpe med at skabe kontakt til ligestillede og få oprettet hold eller interessegrupper - gerne med dig som frivillig holdleder.

Bogbinding

Her kan man binde sine kære gamle bøger ind. Vi har en del gammelt, men godt bogbindingsudstyr. Vi har købt nogle materialer ind, så bare kan kommer med sin gamle bog, kan resten af materialerne købes på stedet. I øjeblikket er der plads til nye på holdet. Kig forbi onsdag formiddage. Materialer kan købes i gruppen.

Tid: onsdag klokken 9:30 til 11:30

Sted: sikringsrummet

Frivillig: Ernst Møller.

Håndarbejde

De flittige hænders klub.

Hvad enten du strikker, hækler eller broderer har du mulighed for at komme med i en lille klub.

Afholdes torsdage kl 9-11.30 i foyeren.

Det kræver, at du tilmelder dig til Hanne Christiansen 2116 5264.

Kortspil

Foyeren og balkonen kan benyttes til kortspil i centrets åbningstid. Mangler du makkere, så henvend dig på Møllegården. Der er især mange kortspillere mandag og onsdag eftermiddage.

Læsekreds

Aktuelle bøger og litteratur bliver debatteret gennem højtlæsning og diskussioner. Der diskuteres også ud fra kommende hændelser, avisartikler og hverdagslivet.

Tid: tirsdag klokken 10:30 til 11:30

Sted: Møllelokale 20

Kontakt: Gudrun Lomholt og Inge-Lise Jensen

Mølleorkesteret

Et husorkester med 18 til 20 musikere. Mølleorkesteret arrangerer matinéer og spiller til Møllegårdens fester og middagscaféer. Der er optagelsesbetingelser og der kræves nodekendskab for at blive en del af orkesteret.

Henvendelse: Hanne Christiansen 2116 5264

Patchwork

Du skal kunne få stof, nål og tråd til af gå op i en højere enhed!

Tid: to hold, tirsdage klokken 9:00 til 12:00

Sted: Balkon og sikringsrum, selvstyrende grupper

Interesserede er meget velkomne, kontakt Hanne Christiansen på telefon nummer: 2116 5264

Skak

Kan du spille skak - eller vil du gerne lære at spille skak? Vil du møde andre skakspillere?

Tid: tirsdag klokken 13:00

Sted: balkonen

Kontakt Hanne Christiansen på telefon nummer: 2116 5264

Publiceret 27-08-2015